Trinmål for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

 

Efter 6. klassetrin

Det fremhævede nedenfor passer især til arbejdet med misbrug og kriminalitet.


Årsager og betydning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder kost, tobak, motion
  • give eksempler på, hvordan levevilkår kan påvirke sundhed
  • gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø
  • kende fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten
  • fortælle om drenge- og pigeroller
  • aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner.



Visioner og alternativer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • sammenligne forskellige former for livsstil, seksualmoral og familieliv til forskellig tid og i forskellige dele af verden
  • fortælle om forskellige sociale netværk, som børn og voksne kan indgå i
  • vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk
  • formulere og diskutere drømme om det gode liv
  • formulere alternativer i relation til eksisterende levevilkår og livsstil.



Handling og forandring

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • begrunde valg om forhold, der har betydning for egen og andres sundhed
  • beskrive muligheder og barrierer for egne og fælles handlinger.